Skæbnevalg i Aarsdale

Bornholms Tidende.
Leder 27/9-2019
Jakob Marschner
politisk redaktør

En meget vigtig debat er for tiden i gang i Aarsdale. Hvad man taler om hos Høkeren og hen over hækkene er faktisk så centralt, at man godt kunne ønske, at også flere mindre byer på Bornholm ville gå lige så grundigt til værks.
  Sagens kerne er, om det lille fiskerleje skal have bopælspligten tilbage eller ej. På den ene side af hækken står borgerforeningens bestyrelse og en vis del af borgerne, der ikke vil genindføre den. På den anden side står en anden gruppe aarsdaleboer, der er bekymrede for, at byen vil dø ud, hvis der ikke bliver lukket for at sælge sit hus som fritidshus.
  Længe så det ud til, at bestyrelsen i borgerforeningen selv ville tegne Aarsdales holdning over for kommunen. Men i juni var omkring tre fjerdedele af de fremmødte ved et borgermøde for at genindføre bopælspligten. Derfor er det betryggende og rart, at der nu til en start er enighed om at lade en bindende, hemmelig afstemning afgøre sagen.

Helt rækker det dog ikke til at få al idyl tilbage i Aarsdale. For hvem skal nu kunne stemme? Skal alle med et hus i byen, altså også ejerne af fritidshuse? Skal alle, der bor fast i byen, altså også folk, der bor til leje? Eller skal kun alle ejere af helårshuse kunne stemme?
  Sagen er for vigtig til vittigheder om, at man jo kunne starte med at stemme om, hvem der må stemme. For når omkring hvert femte hus i Aarsdale i dag er fritidshus (så hurtigt er det gået på seks år), er situatio­nen joden, at stemmeret til fritidshusejerne meget vel kan gøre dem afgørende i et vidtrækkende spørgsmål for en by, hvor de ikke selv bor hele året.
  Det virker ikke rimeligt. Heller ikke selv om nogle deltidsbornholmere er i deres bornholmske fritidshus en hel del måneder om året, og selv om mange uomtvisteligt involverer sig en hel del i livet på Bornholm.
  Stemmeretten bør være forbeholdt Aarsdales fastboende. Det er de fastboende, der har brug for Høkeren hele året rundt, og det er dem, der skal se på tomme fritidshuse i de mørke måneder.

Når Aarsdales skæbnevalg kommer, er der al grund til at håbe på et ja til fornyet bopælspligt. Byen er blevet attraktiv, og fritidshuse ved havnen bliver solgt for op imod to en halv million kroner. Det er så højt, at mange børnefamilier ikke kan være med, selvom de gerne vil bo i Aarsdale.
  Vil det være unfair over for nogen? Nej. De seneste seks års nye sommerhusejere vil ikke lide tab. Deres huse vil stadig have fritidshusstatus og vil stadig kunne sælges uden bopælspligt. Aarsdales øvrige huse vil ikke længere kunne sælges så dyrt, som det har været muligt indtil nu, men den mistede gevinst vil stadig blot være en, der kun har fandtes i de seneste seks år.
  Den ekstra gevinst ved et hussalg på fritidshusvilkår vil Aarsdales fortalere for fornyet bopælspligt med åbne øjne spille sig af hænde. Det handler om flotte, fede fugle på taget til et større sekscifret beløb. Det er al respekt og en klapsalve værd, at bopælspligtens fortalere vil ofre den ekstra potentielle gevinst for byens skyld. I sidste ende for hele Bornholms skyld.

I byerne langs kysten er bopælspligt eller ej et valg af byernes fremtid. Vil vi have liv hele året, eller vil vi risikere at blive en by på et dansk Gran Canaria? Og hvad vejer tungest: At kunne sælge sit hus til en højere pris – eller at beskytte byerne mod at blive opkøbt udefra?
  Stor respekt derfor også til Listed, hvor folk blev betænkelige først, og hvor en enig by nu ønsker bopælspligt igen. Men også en bekymring for ikke mindst en skøn by som Sandvig: Blev debatten grundig nok? Er 1 parat til risikoen for, at folkemødefolket køber byen?
  Hvad enten man mener ja eller nej, kan man nu følge med i Aarsdale. At det ender med en folkeafstemning afspejler fint, hvor væsentligt spørgsmålet er.