Hjælp søges

Høkeren i Årsdale er vel efterhånden blevet en fast bestanddel af Årsdales identitet. Den har nu ligget for enden af havnen i 8 år og besøges af rigtig mange fastboende og ikke mindst turister.

Høkeren består kun fordi mange frivillige lægger nogle timer i dens drift både som ”passere” og indkøbere og selvfølgelig en bestyrelse.

Imidlertid er vi nu i den situation at vi er ved at løbe tør for ”passere”, altså dem der passer den daglige drift i butikken. Står ved kassen, fylder hylder op, laver is om sommeren og rigtig mange andre spændene opgaver. Vi er kun ca. 10 aktive passere. Det er for få til at dække vagterne.

Hvis du synes Høkeren skal fortsætte med at være en del af Årsdale, og hvis du kan afsætte en kort eftermiddag en gang imellem, fra kl. 14.30 – 17.30 om vinteren og fra 14.30 – 18.30 om sommeren, så har vi hårdt brug for dig.

Du vil indgå i et godt team af 10 – 15 passere som har meget stor indflydelse på hvordan butikken skal køre og som fordeler vagterne imellem sig alt efter hvornår man kan afse tid til det.

Kontakt:
Lise Elvang på 5132 9980,
Frits Madsen 6136 4937 
Ulla Højrup 2575 3682

Hilsen Bestyrelsen