Det er mørkt og koldt derude -men hyggeligt og varmt i Høkeren.
Sommeren over har Høkeren afholdt mange, dejlige arrangementer på Høkerpladsen foran butikken i Aarsdale. Men når temperaturen fordrer uldne sokker, huer og vanter, så er det bare ikke helt det samme.
I stedet inviterer Høkeren til jule-hygge indendøre i butikken.
Der er, som vanligt, åbent hver dag fra kl. 14-18, men derudover så har Høkeren også åbent fra kl.10-18 i weekenden d. 24./25. november, hvor der er juledage i Aarsdale.
Desuden har Høkeren, som noget nyt, også åbent hver tirsdag fra kl. 19.30-21.30, første gang d.4.december.
Lige nu kan der købes smukt pyntegrønt på loppevognen foran butikken, og under udhænget står flotte dekorationer, der også kan købes. Inde i butikken er der kommet julebryg, ingredientser til gløgg og julesmåkager på hylderne.
Desuden er der, helt som der plejer, altid kaffe på kanden og tid til en god snak.