Quiz-aften i Aarsdale

Husk at Aarsdale Borgerforening holder quiz-aften i Aarsdalehuset (Brugsebakken 5, Aarsdale) mandag den 8. oktober kl. 19.30.

Vi prøver noget nyt, og håber, at du vil være med! To hold vil dyste med og mod hinanden i en blandet quiz, hvor der selvfølgelig først og fremmest er spørgsmål om Aarsdale. Men der er også indbygget en musikquiz, som vil føre til lidt festlig fællessang. Lokalarkivet stiller spørgsmålene, og der vil være spørgsmål, som bygger på gamle og nyere fotos fra byen – og fra andre byer. Der er masser af muligheder for publikum til at gætte med – og også til at være med i quizzen. To ubestikkelige dommere vil uddele point og udpege det vindende hold.

Tilmelding er ikke nødvendig. Der opkræves et beskedent beløb på 30,- kr. til kaffe og kage.

I øvrigt er arkivet stadig meget interesseret i at modtage eller låne billeder med lokalhistorisk interesse. For tiden er arkivet specielt interesseret i skolefotos fra Aarsdale Skole – også gerne af nyere dato!

På gensyn – til quiz-aften og i Høkeren!

Kom og lav julepynt!

Kære alle – vi har idag på vores møde i Høkeren besluttet, at vi vil lave nogle juledekorationer, adventskranse o.a., som vi vil sælge til fordel for Høkeren. Det er nu der er bær til pynt – hvem vil være med? Kom GLAD – vi laver en el flere udflugter, så vi kan finde materialer i naturen. Lise vil stille sit værksted til rådighed, når der skal bindes og pyntes og måske også klippes og klistres?

Jeg skriver nogle forslag mht datoer og tidspunkter – og håber på gode tilbagemeldinger
torsdag d. 11. okt. kl 10
mandag, d. 15. okt kl 11
torsdag, d. 18. okt kl 15
Kom gerne med andre forslag – hvis det øser ned, må vi udsætte turen(turene)
Kærlig hilsen Rulle