Nyhedsbrev juni 2017.

Sommeren er over os, højsæsonen starter. Udvidet åbningstid!

Vores sædvanlige åbningstid udvider vi fra Sankt Hans og til midten af august:
kl. 13.30 – 18.30 alle ugens dage.

Sankt Hans aften
Kildebørnene, som er næste års konfirmander, har hele eftermiddagen fra kl.14 travlt med at sælge kaffe og lagkage til alle, der kommer forbi. Der bliver solgt lodder til amerikansk lotteri og om aftenen, når folk sidder med deres madkurve, afsløres det hvem der har vundet de gode præmier.
Når vi traditionen tro har fejret Sankt Hans og den nordiske lyse nat i Parken, har nydt bålets flammer, set dem slikke op mod sommernatten, og skræmme alle onde kræfter bort – når vi har sunget “Midsommervisen” – Ja, så er det tid til at slå et slag ned forbi Høkeren, hvor der vil være åbnet og lagt op til udendørshygge, varm kaffe på bordet, bålfadene er tændt, og man kan købe øl og vin og andet godt.

Høkeren er leveringsdygtig – også i almindelige hverdagsvarer!
Vi er så ivrige for at fortælle om alle vores spændende og gode økologiske varer i Høkeren, at vi helt glemmer at fortælle, at hos os kan du få alt muligt! Er du lige løbet tør for tandpasta eller toiletpapir, kaffe eller sukker, mælk og havregryn, en dåse flåede tomater, gær og mel til at bagningen….alt det, du lige står og mangler – det har vi også (næsten altid da).
Men selvfølgelig er det alle de lækre øko-varer, vi elsker at fortælle om – og de bornholmske kvalitetsprodukter som pasta og pesto fra Frennegaard, det gode kød fra Mønstergaard og meget mere.

Vi har også kaffe i god kvalitet – friskmalet!
Eller hvad med en velsmagende Svaneke Øl? En helt almindelig Tuborg har vi også! Eller en forfriskende sodavand fra Bornholms Mosteri?
Is-salget (de gammeldags isvafler) er selvfølgelig også i fuld gang.

Vi ønsker alle Høkerens medlemmer og kunder en dejlig sommer.
På gensyn i Høkeren – Aarsdales egen butik.


Dette nyhedsbrev er lavet af: Nana Gitz-Madsen, Anette Sonne. Olav Elvang har sendt brevet ud, Erik Bjerre sat nyhedsbrevet op på Face Book & Høkerens hjemmeside, passerne kommet med in-put.