Jul i Høkeren 2014

Fredag d. 28. november kl. 14.30 – Jul i Høkeren 

Vi slår dørene op til en måneds julestemning i Høkeren. Kom og bliv inspireret af de mange gode tilbud og hils på din nabo – vi sørger for hyggen og serverer en varm hjemmelavet luksus gløgg for en guldmønt (10,-).

Tiden står ikke stille i Høkeren – det er der simpelthen ikke tid til.
Efter en hektisk sommer, en veloverstået generalforsamling og masser af bestyrelsesmøder,  passer- og indkøbsmøder, så er vi nået til temaet:
JUL!

Høkeren byder velkommen til en butik med masser af julehygge og juleinspiration.
Det er hos Høkeren du finder værtindegaven, advendtsgaven, julegaven eller bare gaven, måske som forkælelse til dig selv.

Vi pakker i små cellofanposer eller i lidt større røde juleposer eller i helt store brune kardusposer eller i et julenet af stof.

Du bestemmer størrelsen og indholdet. 

Hos Høkeren finder du de daglige varer, du lige står og mangler og HUSK: vi er altid billige med mel fra Valsemøllen og  god bornholmsk honning. Vi  er eneforhandler af luksus nødder og nu også af seriøs god te i flere varianter. Og, så kan du for en daler få en god gammeldags lakridsrod med oven i handelen!

Alle disse ting er at finde i Julemåneden hos Høkeren:

  • Smuk indrammet naturplakat med illustrationer af Gunnar Breiding.
  • Nissebogen med illustrationer af Gunnar Breiding. Den må du eje!
  • Trænisser i flere størrelser hugget i træ og flot dekoreret.
  • Kryddereddiker i smukke flasker med touch af naturen omkring dig!
  • Hjemmebagte småkager til julegløggen.
  • Strikkede karklude i et væld af farver! – Den helt nye trend.
  • Nissesokker og børnestofposer.
  • Hjemmelavede kræmmerhuse til juletræet.
  • Flettede kurve – det rene unika!
  • Stof-indkøbsposer med julemotiv.
  • renringe i sølv.
  • Håndlavede cremer.
  • Juledekorationer, kranse af lærk og gran etc..

Alt sammen kreeret og udført til Høkeren af Laugets medlemmer.

Vi har fundet de helt rigtige krydderier til din julegløgg – de ligger klar i små cellofanposer. Vi har mandlerne og de gule rosiner, og vi har den gode bornholmske honning fra Ole Hertz, til at søde med.

Og, så har vi en krukke fuld af den skønneste gammeldags lakridsrod.
Helt funky, så tilbereder du en god krydret oksefars og vikler små farsboller omkring lakridsroden, klar til stegning.

Eller koger et stykke lakridsrod med i rødkålen, som erstatning for stjerneanis!

Og, har du ikke det ’Grønne kort’ så kan du købe det direkte i butikken, og samtidig få et supertilbud med dig hjem!

På dit grønne medlemskort kan du fra fredag d. 28. november og så længe lager haves, købe et pasta kit fra PastaRiget.
Du kan vælge mellem:

Basilikum pasta og en basilikum pesto.
Rødbede pasta og en rødbede pesto.
 

Pakket i cellofan med Høkerbånd pris: 30,-
(normalpris 39,-)
 

Vi mødes i Høkeren.
På Laugets vegne/Lene