Aarsdaledagen 2015

RIGTIG GOD SOMMER

Høkeren ønsker alle en rigtig God Sommer med:

En stor TAK til alle Aarsdales borgere, gæster, sponsorer, musikere og de mange frivillige, der deltog i arbejdet med afholdelse af Aarsdale dagen.

Det blev en fantastisk dag, hvor byens foreninger, havnen og Høkeren slog ’kludene’ sammen og arrangerede en forrygende dag for både store og små. 

Høkerens sommerhilsen er husstandsomdelt i byen. Det er et forsøg på at tilgodese de af byens borgere, der ikke har adgang til en computer.

Vi fortsætter dog med at sende det elektroniske nyhedsbrev, med jævne mellemrum.

God sommer fra alle de
     frivillige i Høkeren

Aarsdaledagen d. 6. juni 2015

Dagen_billed2

Eftermiddag og aften vil være fyldt med aktiviteter, musik og mad/drikke. I skal bare møde op på Høkerpladsen kl. 14.00 og dele dagen med os. Og da dagen kun er for Aarsdaleboer, deres familie og venner, har vi valgt at kalde den for Aarsdaledagen. Hejs flaget.
Ideen med at gennemføre Aarsdaledagen udspringer af lysten til at give byens borgere lejlighed til at lære hinanden bedre at kende.
Dagen begynder med et pointløb kl. 14.00 rundt i den gamle del af byen.
Tag ungerne, vennerne, mormor, naboen, genboen eller nogen, du endnu ikke kender, under armen og begiv dig ud på en tur rundt i Aarsdale og saml point ved at udføre nogle opgaver på den bedste måde. Pointløbet er for børn og voksne. Der vil være otte poster, som vil kunne klares på en times tid.
Har du ikke lyst til at deltage i pointløbet, bliver du på Høkerpladsen og hygger dig med forskellige andre aktiviteter.
Efter pointløbet vil der være musik ved bl.a. Kalle Brandt, mad og drikke. Grillen er klar, så man er velkommen til at medbringe egen grillmad.
Tusind tak til Gunnar Breiding for den dejlige plakat. Med håbet om en dejlig dag.

Aarsdale Borgerforening, SAAN, Petanqueklubben og Høkeren.

Dagen_billed1